Amnesti Nu - fakta

Antallet af asylansøgere som kommer til Danmark er faldet drastisk i de seneste år. I 2007 ankom der således 2246 asylansøgere (3) mod mere end 12.000 mennesker tilbage i 2000 (1).

De færre flygtninge i Danmark skyldes ikke, som man kunne håbe, at der er blevet færre flygtninge på verdensplan i de sidste fem år. Man må formode det i høj grad skyldes stramningen i dansk asylpraksis, som selvfølgelig rygtes langt udover Danmarks grænser.

En væsentlig stramning skete i 2002 da Danmark afskaffede ‘de-facto’ flygtninge status. Dette indebar at flygtninge, som f.eks. er stærkt traumatiserede og oplever stor subjektiv frygt, ikke længere kunne opnå flygtningestatus i Danmark (2).

I 2007 modtog Danmark mindre end 200 asylansøgere om måneden (3). Dette kan sammenstilles med f.eks. Sverige, som i 2006 modtog omkring 2.000 asylansøgere om måneden (4) og Norge som modtog omkring 430 asylansøgere om måneden (5).

Sidste år (2007) fik 1278 mennesker i alt asyl i Danmark – dette tal inkluderer bl.a. kvoteflygtninge, konventions og B-status-flygtninge, og asylansøgere som fik humanitær opholdstilladelse. Inkluderet er også 308 irakiske tolke der fik asyl (3).

Hvor mange (afviste) asylansøgere bor i Danmark?

Der sidder lige nu (ultimo juni 2008) omkring 1731mennesker på asylcentre rundt omkring i Danmark, heraf er 396 børn (15). Deres gennemsnitlige opholdstid har været på 1115 dage, dvs over tre år -- en stigning fra godt 10 måneder i 2001 (10).

Omkring halvdelen af denne gruppe mennesker er afvist asyl og i såkaldt udsendelsesposition, d.v.s. de har en udrejsefrist. Gruppen af mennesker i udsendelsesposition udgjorde 709 mennesker i april 2008 (16).Majoriteten af denne gruppe ønsker ikke at rejse frivilligt, og kan samtidig ikke tvangsmæssigt hjemsendes.

De største nationaliteter i udsendelsesposition er (16): Irak (364), Iran (68), Somalia (54), Statsløse Palestinænsere (39) og Kosovo (23).

Lige nu har 102 børn været i asylcentrene i mere end 3 år (15) og nogle endda op til 8 år (12). Heraf kan sluttes* at omkring 450 - 500 mennesker har siddet i centrene i mere end 3 år.

Mange af de asylafviste i udsendelsesposition bor på udsendelsescentrene Avnstrup (Roskilde) og Sandholm (Birkerød) og er på motivationsfremmende foranstaltninger som bl.a. inkluderer ugentlig meldepligt til politiet og kostpengeordning.

Ideen med de motivationsfremmende foranstaltninger er at motivere den afviste asylansøger til at rejse tilbage, nu han/hun ikke kan tvangsudsendes, ofte pga af usikre forhold i hjemlandet. Men i realiteten forårsager de motivationsfremmende foranstaltninger primært en forværring af den asylafvistes levevilkår i Danmark.

Hvorfor rejser de ikke bare hjem?

Årsagerne til at de asylafviste flygtninge ikke vil rejse hjem er mange, bl.a.:

Frygt for den ustabilitet som typisk stadig præger hjemlandet – at det er for farligt for deres børn at færdes i gaderne.
Manglende kræfter og ressourcer til at genetablere en tilværelse i det land de engang flygtede fra.
Frygt for fortsat religiøs, politisk, eller etnisk undertrykkelse.

Årsagerne til at Rigspolitiet ikke kan tvangshjemsende visse befolkningsgrupper varierer fra land til land (9):

Irak: De irakiske myndigheder vurderer, at sikkerhedssituationen og levevilkårene i landet er for usikre til, at de kan anbefale afviste asylansøgere at tage hjem.
Kosovo-provinsen: FN-myndigheder (UNMIC), vil ikke tage ansvar for at modtage afviste asylansøgere (primært etniske serbere og romaer fra Kosovo-provinsen).
Iran: Den iranske regering vil kun modtage iranere som har et pas eller frivilligt underskriver en ansøgning om et rejsedokument.
Somalia: Kun Somaliere fra Somaliland kan tvangsudvises, da dette er det eneste område af Somalia, hvor Danmark har en aftale om tilbagetagelse af afviste asylansøgere.

Livsvilkår for de afviste asylansøgere som ikke kan tvangshjemsendes

For den gruppe afviste asylansøgere som har været i Danmark i mange år gælder det at de har flyttet asylcenter mange gange. I en nylig rapport fra Socialforskningsinstituttet (SFI) om asylbørnenes vilkår fandt man, at de 20 undersøgte familier i gennemsnit var flyttet rundt mellem asylcentrene 6.3 gange (11).

Mange flytninger betyder bl.a. at børnene “har færre muligheder for at få varige venskaber med jævnaldrende børn og med andre voksne end deres forældre.” (11, s. 10). Det betyder igen at børnene er afhængige af deres forældre og søskende mht. at lære almindelige sociale regler og praksis.

Og dette er fatalt. For ventetiden ødelægger mange af forældrenes evne til at tage sig af deres børn.

Asylafviste bliver syge af ventetiden
Det er veldokumenteret, at lange opholdstider har betydet at familier, som var velfungerende da de ankom til Danmark, er blevet syge/brudt sammen under deres ophold i Danmark (10,11).

I SFI rapporten observerede man, at blandt 13 af 14 familier som havde boet på centre i mere end to år var der fysiske og psykiske lidelser hos forældre med brug af psykofarmaka og/eller smertestillende medicin (11).

At man derudover sætter de afviste asylansøgere som ikke vil rejse ‘frivilligt’ på motivationsfremmende foranstaltninger, pålægger disse familier yderligere stress (10).

Hvad laver de afviste asylansøgere?
De prøver at følge med i om der er noget nyt i forhold til deres sag. De melder sig hos politiet to gange ugentligt, hvor de skriver under på fortsat ikke at ville rejse frivilligt. Og så venter de.

For når man er afvist asylansøger må man ikke arbejde. Der er mange eksempler på unge mennesker over 16 år som intet laver – de har nemlig ikke mulighed for at uddanne sig og de må ikke komme i praktik. De går og spilder livet.

Og så følger man med i hvilken familie, der nu er blevet tvangshjemsendt på asylcenteret.

Tvangshjemsendelser
Løbende tvangshjemsender de danske myndigheder afviste asylansøgerne. Nogle af sagerne kommer op i medierne som f.eks. moderen fra Bosnien med anoreksi, som blev tvangshjemsendt med sine to børn d. 26 okt 2006 og den 15-årige forældreløse dreng fra Sri Lanka, som gik under jorden for at undgå tvangsudvisning.

Desuden har rigspolitiet siden slutningen af juli 2006 tvangshjemsendt en stor gruppe mennesker fra Kosovo, som havde været i Danmark nogle gange seks år. Tvangs-hjemsendelser til Kosovo blev da mulige, da FN flygtningeorganisationen UNHCR i juni 2006 publicerede en statusrapport, hvori der stod at visse befolkningsgrupper såvel som kronisk syge ikke længere behøver beskyttelse af det internationale samfund.

Det vi fik fortalt fra beboerne i forbindelse med tvangshjemsendelser var, at typisk vækkedes en familie af politiet tidligt om morgenen og fik 15 minutter at pakke i. Senere er man begyndt at frihedsberøve et familiemedlem, for at sikre sig at familien ikke ‘går under jorden,’ indtil rejsepapirer er i orden.

Et eksempel på hvor meget systemet pressede på mht tvangshjemsendelser er at en kørestolsbrugende 76-årige kvinde (Kosovo-albaner) på Avnstrup blev hentet af seks politibetjente i midten af september 2006 for at sættes i Sandholmlejrens fængsel, indtil hun kunne tvangshjemsendes. Hun kom hurtigt tilbage på Avnstrup og er nu blevet tvangshjemsendt med hendes søn og familie, som var tilbage på Avnstrup.

Der er flere forskellige medier som Politiken og DR plus mennesker og foreninger, som har undersøgt, hvordan det går de familier der er blevet tvangshjemsendt til Kosovo. Læs/lyt til bl.a.asyladvokat Hans Boserups beretning fra Kosovo og betragtninger om Danmarks asylpolitik og Mona Ljungberg fra Støttekredsen for Flygtninge under Fare besøg hos nogle af de tvangshemsendte i Kosovo.

IKilder

1.“Tal og fakta på udlændingeområdet 2007”, maj 2008. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
2. Danske Flygtningehjælps hjemmeside: www.flygtning.dk
3.Ministeriet for Flygtninge, indvandrere og integration. www.nyidanmark.dk . Tal og Statistik: "Seneste tal på udlændingeområdet." (oktober 2008).
4. “Vi er mere generøse med asyl I Sverige.” Politiken, 23 okt. 2006
5. “Nordiske asylnøgletal-april 2006”, Udlændingeservice, 2006
6. “Hovedtal på asylområdet”, Udlændingeservice, sept. 2006
7. “Landebeskrivelser”, Rigspolitiet Udlændingeafdelingen, 4. Oktober 2006
8a. Udlændingestyrelsens udtræk pr. 25. november 2006.
8b. Udlændingestyrelsens udtræk pr. 2. december 2006.
8c. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration-udtræk ("UUI - redegørelse bilag 2 1. halvår 2007").
9. "Status på arbejdet med udsendelse af afviste asylansøgere” Rigspolitiet Udlændingeafdelingen, April 2006
10 . “Psykisk syg af ventetiden” Danske Flygtningehjælp, 2005
11. “Livsvilkår for børn med familie på danske asylcentre”, Socialforskningsinstituttet, 2006
12. "Besvarelse af spørgsmål nr 103 stillet af Folketingets udvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 4. april 2007." (tallene er udtræk fra d. 7. april 2007). Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
13. Seneste tal på Udlændingeområdet (ultimo august 2007). www.nyidanmark.dk (tal og statistik). Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
14. "Integrationsministeriet kan oplyse at der cirka er 844 asylansøgere med en opholdstid på mere end tre år...."14. september 2007. Brev stilet til Charlotte Gylling Mortensen fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
15. Oversigt over opholdstider, som ministeren har sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.Juni 2008.
16. “Status på arbejdet med udsendelse af afviste asylansøgere” Rigspolitiet Udlændingeafdelingen, April 2008

*Der er typisk 3-4 voksne per 1 barn.Vi har desværre ikke nye data på antallet af asylansøgere som har været i landet mere end tre år (kun på antallet af børn - kilde 15).




Hvor mange (afviste) asylansøgere bor i Danmark? Hvorfor rejser de asyl-afviste ikke bare hjem? Livsvilkår for de afviste asylansøgere som ikke kan tvangshjemsendes Kilder	Antallet af asylansøgere som kommer til Danmark er faldet drastisk i de seneste år. I 2007 ankom der således 2246 asylansøgere (3) mod mere end 12.000 mennesker tilbage i 2000 (1). De færre flygtninge i Danmark skyldes ikke, som man kunne håbe, at der er blevet færre flygtninge på verdensplan i de sidste fem år. Man må formode det i høj grad skyldes stramningen i dansk asylpraksis, som selvfølgelig rygtes langt udover Danmarks grænser. En væsentlig stramning skete i 2002 da Danmark afskaffede ‘de-facto’ flygtninge status. Dette indebar at flygtninge, som f.eks. er stærkt traumatiserede og oplever stor subjektiv frygt, ikke længere kunne opnå flygtningestatus i Danmark (2). I 2007 modtog Danmark mindre end 200 asylansøgere om måneden (3). Dette kan sammenstilles med f.eks. Sverige, som i 2006 modtog omkring 2.000 asylansøgere om måneden (4) og Norge som modtog omkring 430 asylansøgere om måneden (5). Sidste år (2007) fik 1278 mennesker i alt asyl i Danmark – dette tal inkluderer bl.a. kvoteflygtninge, konventions og B-status-flygtninge, og asylansøgere som fik humanitær opholdstilladelse. Inkluderet er også 308 irakiske tolke der fik asyl (3). Hvor mange (afviste) asylansøgere bor i Danmark? Der sidder lige nu (ultimo juni 2008) omkring 1731mennesker på asylcentre rundt omkring i Danmark, heraf er 396 børn (15). Deres gennemsnitlige opholdstid har været på 1115 dage, dvs over tre år -- en stigning fra godt 10 måneder i 2001 (10). Omkring halvdelen af denne gruppe mennesker er afvist asyl og i såkaldt udsendelsesposition, d.v.s. de har en udrejsefrist. Gruppen af mennesker i udsendelsesposition udgjorde 709 mennesker i april 2008 (16).Majoriteten af denne gruppe ønsker ikke at rejse frivilligt, og kan samtidig ikke tvangsmæssigt hjemsendes. De største nationaliteter i udsendelsesposition er (16): Irak (364), Iran (68), Somalia (54), Statsløse Palestinænsere (39) og Kosovo (23). Lige nu har 102 børn været i asylcentrene i mere end 3 år (15) og nogle endda op til 8 år (12). Heraf kan sluttes* at omkring 450 - 500 mennesker har siddet i centrene i mere end 3 år. Mange af de asylafviste i udsendelsesposition bor på udsendelsescentrene Avnstrup (Roskilde) og Sandholm (Birkerød) og er på motivationsfremmende foranstaltninger som bl.a. inkluderer ugentlig meldepligt til politiet og kostpengeordning. Ideen med de motivationsfremmende foranstaltninger er at motivere den afviste asylansøger til at rejse tilbage, nu han/hun ikke kan tvangsudsendes, ofte pga af usikre forhold i hjemlandet. Men i realiteten forårsager de motivationsfremmende foranstaltninger primært en forværring af den asylafvistes levevilkår i Danmark. Hvorfor rejser de ikke bare hjem? Årsagerne til at de asylafviste flygtninge ikke vil rejse hjem er mange, bl.a.: Frygt for den ustabilitet som typisk stadig præger hjemlandet – at det er for farligt for deres børn at færdes i gaderne. Manglende kræfter og ressourcer til at genetablere en tilværelse i det land de engang flygtede fra. Frygt for fortsat religiøs, politisk, eller etnisk undertrykkelse. Årsagerne til at Rigspolitiet ikke kan tvangshjemsende visse befolkningsgrupper varierer fra land til land (9): Irak: De irakiske myndigheder vurderer, at sikkerhedssituationen og levevilkårene i landet er for usikre til, at de kan anbefale afviste asylansøgere at tage hjem. Kosovo-provinsen: FN-myndigheder (UNMIC), vil ikke tage ansvar for at modtage afviste asylansøgere (primært etniske serbere og romaer fra Kosovo-provinsen). Iran: Den iranske regering vil kun modtage iranere som har et pas eller frivilligt underskriver en ansøgning om et rejsedokument. Somalia: Kun Somaliere fra Somaliland kan tvangsudvises, da dette er det eneste område af Somalia, hvor Danmark har en aftale om tilbagetagelse af afviste asylansøgere. Livsvilkår for de afviste asylansøgere som ikke kan tvangshjemsendes For den gruppe afviste asylansøgere som har været i Danmark i mange år gælder det at de har flyttet asylcenter mange gange. I en nylig rapport fra Socialforskningsinstituttet (SFI) om asylbørnenes vilkår fandt man, at de 20 undersøgte familier i gennemsnit var flyttet rundt mellem asylcentrene 6.3 gange (11). Mange flytninger betyder bl.a. at børnene “har færre muligheder for at få varige venskaber med jævnaldrende børn og med andre voksne end deres forældre.” (11, s. 10). Det betyder igen at børnene er afhængige af deres forældre og søskende mht. at lære almindelige sociale regler og praksis. Og dette er fatalt. For ventetiden ødelægger mange af forældrenes evne til at tage sig af deres børn. Asylafviste bliver syge af ventetiden Det er veldokumenteret, at lange opholdstider har betydet at familier, som var velfungerende da de ankom til Danmark, er blevet syge/brudt sammen under deres ophold i Danmark (10,11). I SFI rapporten observerede man, at blandt 13 af 14 familier som havde boet på centre i mere end to år var der fysiske og psykiske lidelser hos forældre med brug af psykofarmaka og/eller smertestillende medicin (11). At man derudover sætter de afviste asylansøgere som ikke vil rejse ‘frivilligt’ på motivationsfremmende foranstaltninger, pålægger disse familier yderligere stress (10). Hvad laver de afviste asylansøgere? De prøver at følge med i om der er noget nyt i forhold til deres sag. De melder sig hos politiet to gange ugentligt, hvor de skriver under på fortsat ikke at ville rejse frivilligt. Og så venter de. For når man er afvist asylansøger må man ikke arbejde. Der er mange eksempler på unge mennesker over 16 år som intet laver – de har nemlig ikke mulighed for at uddanne sig og de må ikke komme i praktik. De går og spilder livet. Og så følger man med i hvilken familie, der nu er blevet tvangshjemsendt på asylcenteret. Tvangshjemsendelser Løbende tvangshjemsender de danske myndigheder afviste asylansøgerne. Nogle af sagerne kommer op i medierne som f.eks. moderen fra Bosnien med anoreksi, som blev tvangshjemsendt med sine to børn d. 26 okt 2006 og den 15-årige forældreløse dreng fra Sri Lanka, som gik under jorden for at undgå tvangsudvisning. Desuden har rigspolitiet siden slutningen af juli 2006 tvangshjemsendt en stor gruppe mennesker fra Kosovo, som havde været i Danmark nogle gange seks år. Tvangs-hjemsendelser til Kosovo blev da mulige, da FN flygtningeorganisationen UNHCR i juni 2006 publicerede en statusrapport, hvori der stod at visse befolkningsgrupper såvel som kronisk syge ikke længere behøver beskyttelse af det internationale samfund. Det vi fik fortalt fra beboerne i forbindelse med tvangshjemsendelser var, at typisk vækkedes en familie af politiet tidligt om morgenen og fik 15 minutter at pakke i. Senere er man begyndt at frihedsberøve et familiemedlem, for at sikre sig at familien ikke ‘går under jorden,’ indtil rejsepapirer er i orden. Et eksempel på hvor meget systemet pressede på mht tvangshjemsendelser er at en kørestolsbrugende 76-årige kvinde (Kosovo-albaner) på Avnstrup blev hentet af seks politibetjente i midten af september 2006 for at sættes i Sandholmlejrens fængsel, indtil hun kunne tvangshjemsendes. Hun kom hurtigt tilbage på Avnstrup og er nu blevet tvangshjemsendt med hendes søn og familie, som var tilbage på Avnstrup. Der er flere forskellige medier som Politiken og DR plus mennesker og foreninger, som har undersøgt, hvordan det går de familier der er blevet tvangshjemsendt til Kosovo. Læs/lyt til bl.a.asyladvokat Hans Boserups beretning fra Kosovo og betragtninger om Danmarks asylpolitik og Mona Ljungberg fra Støttekredsen for Flygtninge under Fare besøg hos nogle af de tvangshemsendte i Kosovo. IKilder 1.“Tal og fakta på udlændingeområdet 2007”, maj 2008. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. 2. Danske Flygtningehjælps hjemmeside: www.flygtning.dk 3.Ministeriet for Flygtninge, indvandrere og integration. www.nyidanmark.dk . Tal og Statistik: "Seneste tal på udlændingeområdet." (oktober 2008). 4. “Vi er mere generøse med asyl I Sverige.” Politiken, 23 okt. 2006 5. “Nordiske asylnøgletal-april 2006”, Udlændingeservice, 2006 6. “Hovedtal på asylområdet”, Udlændingeservice, sept. 2006 7. “Landebeskrivelser”, Rigspolitiet Udlændingeafdelingen, 4. Oktober 2006 8a. Udlændingestyrelsens udtræk pr. 25. november 2006. 8b. Udlændingestyrelsens udtræk pr. 2. december 2006. 8c. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration-udtræk ("UUI - redegørelse bilag 2 1. halvår 2007"). 9. "Status på arbejdet med udsendelse af afviste asylansøgere” Rigspolitiet Udlændingeafdelingen, April 2006 10 . “Psykisk syg af ventetiden” Danske Flygtningehjælp, 2005 11. “Livsvilkår for børn med familie på danske asylcentre”, Socialforskningsinstituttet, 2006 12. "Besvarelse af spørgsmål nr 103 stillet af Folketingets udvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 4. april 2007." (tallene er udtræk fra d. 7. april 2007). Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. 13. Seneste tal på Udlændingeområdet (ultimo august 2007). www.nyidanmark.dk (tal og statistik). Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. 14. "Integrationsministeriet kan oplyse at der cirka er 844 asylansøgere med en opholdstid på mere end tre år...."14. september 2007. Brev stilet til Charlotte Gylling Mortensen fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. 15. Oversigt over opholdstider, som ministeren har sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.Juni 2008. 16. “Status på arbejdet med udsendelse af afviste asylansøgere” Rigspolitiet Udlændingeafdelingen, April 2008 *Der er typisk 3-4 voksne per 1 barn.Vi har desværre ikke nye data på antallet af asylansøgere som har været i landet mere end tre år (kun på antallet af børn - kilde 15). Tilbage	"Og hjertet er sort" - en dokumentarfilm af Maria Mac Dalland om at være afvist asylansøger i Danmark.